Kundelogin
Opret konto

Om WaffenMeister

WaffenMeister er et lille enmandsfirma ejet af Mads Husted, der har specialiseret sig i salg af uniformer, udrustning, modelvåben og andre effekter fra perioden 1933 - 1945. WaffenMeister blev momsregistreret januar 2010 og har momsnummer 32 51 18 80 og sælger kun produkter via hjemmesiden www.waffenmeister.dk og messer (primært Jyske Våben & Militaria Messe i Vandel).
Hos WaffenMeister vægtes kundeservice og venlighede overfor kunderne højere end alt andet (untagen kvalitet og levering, naturligvis). Dette bunder i et stort ønske om at udbrede interessen for hobbyen levende historie (også kaldet reenactment) og historien omkring Anden Verdenskrig generelt. Varerne er alle reproduktioner af originale eksemplarer og er specielt udvalgt til WaffenMeisters varesortiment. Tanken med disse varer er, at alle skal have mulighed for at nærstudere soldaternes uniformer uden at ofre titusindevis af kroner på dyre originaler.
Produkterne på www.waffenmeister.dk er efter bedste mulighed prissat således, at de er til at erhverve. Priserne afspejler varernes kvalitet og korrekthed i forhold til originale eksemplarer.
 De originale ting WaffenMeister tilbyder, sælges alle med garanti på originalitet. Dette betyder, at købesummen minus fragt refunderes, hvis varen mod al forventning skulle være en kopi.

Mads Husted om WaffenMeister
"Ideen til WaffenMeister udsprang i min
interesse for historie og Anden Verdenskrig. Jeg startede som 13-årig med at købe og sælge lidt originale tyske krigseffekter fra Anden Verdenskrig, samt nærstudere diverse faglitteratur omkring emnet.
Den viden jeg gennem årene har samlet gennem køb og salg af originale ting har gjort, at jeg den dag i dag besidder en stor viden omkring de varer, jeg tilbyder mine kunder. Jeg kan, takket være mine erfaringer, let adskille gode og dårlige reproduktioner, således at du som kunde altid vil blive præsenteret for den vare, der ligger tættest på originalen. Derudover ligger jeg inde med en række fagbøger omkring tyske og allierede uniformer og udrustning fra Anden Verdenskrig, som jeg ofte benytter mig af i forbindelse med servicering af mine kunder."

Vi gør meget for, at vore kunder skal være tilfredse. Du kan læse WaffenMeister's kundeudtalelser her.

Venlig hilsen,
Mads Husted
Stifter & indehaver af WaffenMeister

Udover historie, så er Mads også en passioneret jæger,
der gerne nyder naturen. Nogle gange kombineres de to ting, som ved besøg på slagmarker og krigsgrave.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

DENNE SIDE ER UPOLITISK OG HAR IKKE RELATIONER TIL POLITISK EKSTREMISTISKE GRUPPERINGER! FORRETNINGEN DRIVES IKKE UD FRA POLITISKE OVERBEVISNINGER!

 

Senest opdateret: 17-07-2011

 

Udtalelser fra kunder
Morten Steffensen wrote:

Har idag (12. august 2011) modtaget endnu en vare fra waffenmeister. endnu en gang yderst tilfreds :... — læs mere...

Din indkøbskurv er tom!

WH Ankelstøvler

WH Ankelstøvler

kr.535,00
kr.750,00
Nyhedsbrev